En feriedestination, der er noget for sig selv, er Sri Lanka. Tropeparadiset byder på et væld af muligheder såsom smukke telandskaber, hyggelige byer, spændende dyr og fantastiske strande. Der er aktiviteter for enhver smag, og hele familien kan være med.

Derfor er Sri Lanka den ideelle rejsedestination, uanset om man skal på familieferie, kærestehygge eller skabe sjove minder med venner og veninder. Læs med i denne artikel, hvor vi zoomer ind på skønne Sri Lanka – og bliv inspireret til din næste rejse. Vi kommer nemlig med tre rejseidéer til ferien, som vil gøre den uforglemmelig.

Lion Rock - Sri Lanka

Rejs med rejsebureau eller på egen hånd

Først bør du overveje, om du har lyst til at rejse gennem et rejsebureau eller på egen hånd. Begge dele har sine fordele, og det kommer derfor helt an på dig og dine behov. Et rejsebureau vil gøre arbejdet let for dig – de laver nemlig det meste af arbejdet. Her skal du altså blot læne dig tilbage, foretage nogle enkelte valg, hvorefter ferien bookes, ordnes og klares.

Viktors Farmor arrangerer skønne rejser til Sri Lanka. Her arrangeres grupperejser på 10-20 deltagere med en dansk rejseleder og lokale guides. Indholdet af ferien byder på et væld af natur- og kulturoplevelser, hvor dag-til-dag programmer fås. Selvfølgelig er der også plads til spontane oplevelser undervejs.

Togrejse - Sri Lanka

Du kan også vælge at rejse på egen hånd. Her får du mulighed for at have den fulde kontrol over ferien, hvilket for mange er et stort plus. Du vælger selv hotel og aktiviteter, hvorefter du planlægger rejsen helt som du vil – eller tager hver dag som den kommer.

Løveklippen i Sigiriya

Et must-see i Sri Lanka er uden tvivl Løveklippen i Sigiriya. Denne klippe er nemlig en af de største seværdigheder, som øen byder på. På klippens top ligger fantastiske ruiner af et gammelt palads samt en udsøgt udsigt fra over 200 m. Toppen kræver en overvindelse af 1.202 trin og er derfor ikke for gangbesværede, men de mange trin er virkelig turen værd.

Løveklippen i Sigiriya - Sri Lanka

På turen mod klippens top mødes man af smukke freskomalerier, en stor løveport, kæmpe løvepoter, som er hugget ud af sten og vandhaver. Det er altså et ubeskriveligt syn at være ved Løveklippen.

Skønne strande i Unawatuna

Er du til sol, strand og skønne have, bør du tage et smut forbi badebyen Unawatuna. Det er en af de mest populære strande i Sri Lanka – og dette er med god grund. Discovery Channel har nemlig udkåret denne strand til at være en af de smukkeste strande i verden.

Unawatuna - Sri Lanka

Den ligger lidt øst fra Galle, og området byder på mange hoteller samt hyggelige restauranter caféer. Stranden er flere kilometer lang, og vandet er stille og roligt. Under havets overflade kan du se skildpadder og fisk, hvilke især kan være en populær aktivitet hos familiens børn. Har du lyst til at afprøve dine færdigheder i vandaktiviteter, er der ligeledes mange af dem på stranden.

Dette var tre gode råd til din næste rejse til Sri Lanka. Det er en populær feriedestination, som byder på mindeværdige oplevelser.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here