Den årlige internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen, er én af de største filmfestivaler på verdensplan. Med omkring 300.000 billetter solgt hver eneste år, skiller Berlinalen i Berlin sig ud fra andre store filmfestivaler ved at være åbent for offentligheden – ikke kun for journalister og professionelle i filmbranchen.

Det indvendige af en biograf. Biografsæder på begge sider af et lærred dækket til af tæppet.

 

Det falder godt i hak med filmfestivalens inkluderende og interessante stemning, der også gennemsyrer arrangementets valg af både film og vindere af de prestigefyldte Guld- og Sølvbjørne. Filmfestivalen er nemlig især kendt for det brede udvalg af film fra hele verdenen, modsat mange andre filmfestivaler der vælger at have primær fokus på de amerikanske og europæiske film.

Udstillingsvindue for den frie verden

Da Berlinalen i Berlin første gang blev afholdt i Vestberlin i februar 1951, var festivalens motto ”Udstillingsvindue for den frie verden”. Det skyldtes naturligvis, at Berlin dengang var en isoleret by i det dengang kommunistiske Østtyskland.

Siden da har fokus og udvalg af film været på, ikke kun at vise en vestlig og ”genkendelig” verden frem, men at have en bred vifte af film fra hele verdenen. Denne festival er altså i sandhed international og er den dag i dag stadig et udstillingsvindue for en anden verden.

Guld- og Sølvbjørnen

Filmfestivalen i Berlin har hvert år et stort katalog af op mod 400 film, hvoraf omkring 20 film er i konkurrence til at vinde den mest eftertragtede pris – Guldbjørnen.

Såvel Guldbjørnen som Sølvbjørnen uddeles til vinderne på festivalens sidste dag. Guldbjørnen går til den bedste film af de i alt 20 nominerede, mens Sølvbjørnene går til de mindre kategorier såsom bedste instruktør, bedste skuespillerinde, bedste skuespiller, bedste manuskript og så videre.

Af danske vindere har Trine Dyrholm vundet Sølvbjørnen for sin præstation i Kollektivet i 2016, mens også den danske kortfilm ”A Man Returned” af Mahdi Fleifel vandt juryens pris samme år for bedste kortfilm.

Her afvikles Berlinalen

Det er altså ikke kun publikum, der deltager i den årlige filmfestival i Berlin. Også skuespillere, instruktører, forfattere og producerer deltager i festivalen og selvfølgelig til prisuddelingerne. Her er således også mulighed for at se og høre foredrag af nogle af folkene bag kulisserne, hvis man er interesseret i det.

Berlin film festival strækker sig over stort set hele byen i forskellige biografer og scener. Programmet er opdelt i 7 forskellige kategorier, der hver har et stort kartotek af film, der vises forskellige steder i byen. Der skal altså nok være noget til enhver smag og tæt ved ethvert hotel, hvis man vælger at købe billet til filmfestivalen.

Billetter til filmfestivalen i Berlin

Berlinalen i Berlin løber af stablen hvert år i februar måned. Hvis du godt kunne tænke dig at komme med, så kan stort set alle billetter købes separat i de forskellige biografer, ligesom du kan bestille dem online til forestillinger enkeltvis.

På den måde sikrer du dig, at du kun betaler for de arrangementer, du kan nå og har lyst til at tage til. Det kan du se meget mere om på festivalens program, hvor du også kan læse mere om kategorier, priser, nominerede og så selvfølgelig film.

Tjek Berlinalens officielle hjemmeside

Stemningsbilleder fra Berlinalen

Indgangspartiet til Zoo Palast ved Berliner Zoo

Berlinale Palast med kø af mennesker, som venter på at komme ind.

 

Kendisser på det røde tæppe ved Theater am Potsdamer Platz i forbindelse med Berlinalen i Berlin.

View over Martin-Gropiou-Bau i forbindelse med Berlinalen.

De to prestigefulde priser ved Berlinalen; Guld- og Sølvbjørnen

Flybilletter til Berlinalen

Har du fået blod på tanden ift. at opleve filmfestivalen i den tyske hovedstad? Så kan det anbefales at snuppe flyveren. Du er lynhurtigt fremme og tur/retur billetter fra Danmark til Berlin kan ofte findes til omkring 500 kroner – eller endnu billige. Tjek RejseSpions oversigt over flybilletter til Berlin.