rejsetag

Cykelferier er den optimale måde at kombinere ferie og motion, og I kan sagtens tage afsted med børnene. Her får I mulighed for at blive mættet af oplevelser, mens I får masser af kilometer i benene. Rejser du med små børn kan en elcykel med lad være en fornuftig investering, så børnene kan sidde sikkert og komfortabelt under hele turen. Det er særligt egnet til børn, som endnu ikke kan cykle eller først lige har lært det, og derfor ikke kan holde til at cykle de mange kilometer om dagen. El ladcykler kan både købes og lejes, og giver jer som familie de optimale betingelser for en god cykelferie for hele familien. Du kan også bruge cyklens lad til opbevaring af alt dit rejsegrej, hvis du en dag skal alene på cykelferie.

Gode råd til cykelferien

 

Vær realistisk omkring jeres cykelferie

På en cykelferie med børn er det vigtigt at være realistisk og ikke sætte for høje forventninger. Når du cykler med børn, er det ganske enkelt ikke muligt at cykle lige så langt, som hvis man kun var voksne afsted på cykeltur. Du er nødt til at tage hensyn til, hvad familiens yngste medlemmer kan holde til og har lyst til. Måske er cykleferie ikke lige deres kop the, og så er det vigtigt, at I har mange stop undervejs, hvor de oplever noget, som de finder sjovt og interessant. Måske hjælper det at fortælle børnene, inden I sætter jer på cyklerne, hvor I er på vej hen, og hvad dagen bringer, så de har noget at se frem til. Du kan heller ikke vide, om I pludselig står over for et mindre uheld, dårligt vejr eller sygdom undervejs på turen. Hellere sænk dine forventninger til, hvad I skal nå og hvor hurtigt det skal gå. Så kan du kun blive positivt overrasket, hvis I pludselig er længere, end du havde regnet med.

På cykel med familien

Hav den rette stemning undervejs på turen

Når du er på cykelferie med familien, er det vigtigt, at I hygger jer undervejs. Sæt et tilpas tempo til, at I kan snakke, lave sjov og hygge jer imens I sidder på cyklerne. Accepter hvis dine børn har brug for en pause frem for at tvinge dem videre. Så mister de blot interessen, og så bliver det kun op ad bakke derfra. Et godt råd er at høre musik på turen. Det kan give energi og gejst til at cykle lidt længere, og I kan i fællesskab skråle med på sangene, som selvfølgelig skal være en playliste med hele familiens favoritter.

Den perfekte ferie

Øv jer inden de lange ture og distancer

En cykelferie kan både vare 2 dage eller 2 måneder, men med børn er det vigtigt, at I øver jer inden de helt lange cykelferier. Start med et par dage, hvor I finder ud af, hvor langt I kan cykle om dagen, hvor hurtigt det går, hvor store bakker I kan klare, og hvor meget bagage I kan have med. Det giver jer det bedste indblik og forudsætninger for at planlægge en realistisk rute til de længere cykelferier, og samtidig får børnene en forsmag på, hvad der venter dem.