Er du i Berlin, og er du lidt af en teknik elsker, så må du ikke gå glip af Deutsches Technikmuseum i Berlin. Her finder du enhver tekniknørds drøm af et museum.

Gå på opdagelse i tysk teknik, udfør egne forsøg, få teknik imellem hænderne og bliv blæst omkuld af det store museums uendeligt fascinerende og ikke mindst imponerende udstilling af teknisk kunnen.

Deutsches Technikmuseum i Berlin

 

Et bredt udsnit af tysk teknik

Teknisk museum i Berlin byder på et bredt udsnit af tysk teknik. En masse spændende tog og viden herom er også tilknyttet stedet, ligesom museet også udstiller flyteknik, filmteknologi, computerteknologi, navigationsteknologi, teknologien omkring fødevare produktion – og listen bliver bare ved. Så det er også her, du skal tage hen hvis du søger efter togmuserum i Berlin og alverdens anden teknik. Her er altså rig mulighed for at udvide sin teknologiske horisont.

Science Center Spectrum

Som en del af museet ligger flere forskellige afdelinger i forlængelse. Således kan man blandt andet blive klogere på smykkeproduktion og sågar den gamle øl brygger tradition.

Én afdeling på museet, som bør fremhæves, er Science Center Spectrum. Her har man som besøgende på museet mulighed for at få videnskaben imellem fingrene. Oplevelser og læring går hånd i hånd og denne afdeling af museet gør altså sit ypperste for at give den besøgende en unik oplevelse på sin tur rundt på museet.

Ved at lege og lære forstår vi som besøgende pludselig mange af de komplekse spørgsmål, som det tekniske museum i Berlin gerne vil sætte fokus på.

Deutsches Technikmuseum et besøg for hele familien

Er man afsted som familie til Berlin, så er museet et oplagt sted at slippe ungerne løs. Lad dem gå blandt gamle tog, flymaskiner og alskens teknisk formåen. Det siger sig selv, at en tur på Deutsches Technikmuseum er en stor oplevelse for både børn og barnlige sjæle med hang til teknik.

Hvordan finder jeg museet?

Museet ligger ikke langt fra andre af de store seværdigheder i Berlin. Potsdamer platz ligger som nærmeste nabo til museet og her fra går metroen ud til resten af byens mange tilbud og oplevelser.

Du finder museets hovedindgang på Trebbiner Straße 9 D-10963 Berlin-Kreuzberg.

Den nærliggende U Bahn Möckernbrücke, er et godt sted at stå af metroen, hvis du anvender offentlig transport til dit besøg. Her stopper U1, U3 og U7.

En anden mulighed for at besøge museet via metro er ved at stå af ved Gleisdreieck, hvor U1, U2 og U3 linjerne alle gør holdt.

Vil du besøge museet med S-Bahn, så kører S1, S2, S25 og S26 til Anhalter Bahnhof, hvor fra du kan nå museet til fods.

Museet tilbyder også parkering, men parkeringspladserne er begrænsede. Desuden er Berlin vel i virkeligheden smukkest til fods? Alt afhængig af hvor du bor, så er det bestemt en mulighed at gå igennem enten Tiergarten, det vil sige fra Vest Berlin, eller op langs Unter den Linden fra Øst Berlin. Uanset, vil du nå Brandenburger Tor og lige syd for det, ligger Potsdamer platz og senere Deutsches Technikmuseum.

Det bliver vel næsten ikke bedre, end at fare en lille smule vild i Berlin.

> BESØG MUSEETS OFFICIELLE HJEMMESIDE

Flybilletter til Berlin

En nem måde og hurtig måde at komme fra Danmark til Berlin på er naturligvis med fly. På på RejseSpion kan du få et godt overblik over flybilletter til den tyske hovedstad.