Barcelonas kunstneriske centrum byder på masser af kulturhistoriske oplevelser. El Born er et af de mest populære kvarterer i Barcelona, som befinder sig i den spanske region, Catalonien, og navnet ”Born” er afledt af det catalanske ord for ”dyst”.

Indgang til hus med mange planter/krukker foran.

 

Det kulturrige kvarter rummer blandt andet Picasso Museum og Santa Maria del Mar (Havets Katedral). Herunder findes inspiration til, hvad der kan opleves i det populære kvarter og centrum for kunstnere og iværksættere.

Oplevelser omkring El Born i Barcelona

Der er masser af muligheder for at få både kulturelle og kulinariske oplevelser i El Born. Blandt andet er området beriget af et udvalg af de fineste restauranter, som kan støves op i Barcelona. I særdeleshed er området kendt for sine populære og anerkendte tapas-restauranter af høj kvalitet og serviceniveau.

Anret af lækre tapas-specialiteter

Når du befinder dig i området omkring El Born, er du også tæt på en række af Barcelonas helt store turistattraktioner:

Picasso-museet

Picasso-museet regnes for at være ét af Barcelonas mest kendte museer. Her kan gæsterne få et unikt indblik i Picassos kunstneriske udvikling. I sig selv bygger museet på 5 imponerende, gotiske byhuse fra det 13. og 15. århundrede.

Indgang til Picasso-museet i Barcelona
Indgang til Picasso-museet i Barcelona

Passeig del Born

Denne del er promenade-kvarteret i Born-området og emmer af liv fra mennesker, der shopper eller nyder et måltid mad på én af de mange restauranter og caféer.

Passeig del Born
Passeig del Born

Basilica de Santa Maria del Mar

Santa Maria del Mar er et storslået monument og kirke, som blev opført i år 1329. Kirken ligger tæt på stranden og har derfor fået sin navn ”Havets Katedral”.

Forsiden af kirken Basilica de Santa Maria del Mar i Barcelona
Basilica de Santa Maria del Mar

Tilbage i middelalderen befandt kirken sig i det rigeste kvarter i Barcelona.

Mercat del Born

Det kulturelle center fungerer i dag som Barcelonas hjemsted for forskellige aktiviteter, hvor man blandt andet kan lære det catalanske sprog, opleve litteratur, film, bibliotek, musik med mere.

Mad og drikke

Særligt kaffeelskere kan få deres smagsløg stillede i Born-kvarteret i Barcelona, da der findes flere charmerende og lokale caféer med speciale i kaffe. De kan byde på mere end 40 forskellige bønnetyper og producerer kaffen efter rette teknik.

Gå på opdagelse i Barcelonas kulturhistorie

Både gader og bygninger vil bære præg af den charmerende kulturhistorie, som det populære kvarter i Barcelona er bygget op omkring. Omkring det nuværende Picasso-museum begyndte det bedre borgerskab tilbage i 1300-tallet at bosætte sig, da det blev nødvendigt at udvide Barcelona. Mod nord var et strategisk godt sted at bosætte sig, da det lå tæt på havnen.

 

I 1700-tallet påbegyndte man opførslen af la Ciutadella (et berømt parkområde i dag). Det betød, at flere centrale bygninger og gader blev ødelagt. I 1909 blev området udsat for yderligere ødelæggelser i forbindelse med anlæggelsen af Via Laietana.

Vandbassin, springvand og palmer i Ciutadella-parken i Barcelona
Ciutadella-parken

Igennem de seneste år har kvarteret og det kunstneriske område i Barcelona oplevet en gennemgribende byfornyelse, som gør området både moderne, velbesøgt og anerkendt.

Der er flere steder og monumenter i området, som fortæller om Barcelonas historie. For eksempel vil en flamme på toppen af Santa Maria del Mar minde om de sidste forsvarere af Barcelona, som blev henrettet på dette sted tilbage i år 1714 af den spanske hær.

Tag flyet til Barcelona

Har du fået rejsefeber og lyst til at besøge Barcelona igen – eller for første gang? Så kan du på rejsespion få et godt overblik over priser på flybilletter til Barcelona.