Søvnen er en af de vigtigste faktorer, der spiller ind når man skal snakke om sundhed. Det er vigtigt, at få mellem syv til ni timer i en naturlig rytme, hvis man gerne vil holde balance i hverdagen. For søvnen er grundpillen i både fysisk og mental sundhed, og det er derfor vigtigt, at man opretholder et sundt forhold til sin søvn. Her kommer derfor en række tips og tricks man kan benytte sig af, hvis man ønsker at forbedre sit søvnmønster. En del har at gøre med sin kost og motion, noget andet har at gøre med kvaliteten af søvnen og det tredje har at gøre med selve sengen og lignende som for eksempel, hvilken topmadras man benytter sig af.
Gør søvn til en prioritet
For at begynde på et nyt og sundere søvnmønster kræver det, at man dykker ned i sine daglige rutiner og vaner. En god idé man kan starte med er at overvåge, hvor meget søvn man får, og så mål hvordan kroppen reagerer på det antal søvntimer. Hvordan er humøret, hvordan højt er energiniveauet og hvor meget overskud har man i hverdagen. Her vil man hurtigt kunne opdage, at man ganske enkelt er i bedre balance, efter en god nats søvn end efter en dårlig en af slagsen. Derfor skal man gøre sin søvn til en prioritet i hverdagen. Det skal gerne være samme antal timer, hver nat og helst på nogenlunde samme tidspunkt.
Hjælp søvnrytmen en smule
Hvis man holder sig til samme søvnrytme hver eneste dag – også i weekenderne – ville man opleve en langt bedre balance. Det sker fordi kroppen automatisk vænner sig til det “vindue”, hvor den skal være aktiv og kan dermed bedre allokerer energi i det tidsrum. Man kan hjælpe kroppen yderligere, ved at finde et afslappende ritual før man går i seng. Det kunne for eksempel være 12 minutters meditation eller et kvarters læsning i en bog før man lægger sig til at sove. Dermed vender man hjernen psykologisk til at tænke på snart at sove. Hvis man gør sit søvn-ritual til en daglig vane bliver det ganske enkelt nemmere at falde i søvn.
Kost, motion og komfort er også vigtige
Andre ting, der gør sig gældende i forhold til at forbedre sine søvnvaner er blandt andet kost, motion og komfort. Hvis man er utrolig glad for kaffe eller andre koffein-produkter, skal man være opmærksom på, at de godt kan forstyrre ens søvnrytme. Det skyldes, at der i disse produkter er et højt indhold af koffein, som holder hjernen vågen. Hvis man gerne vil have et sundt forhold til sin søvn, bør man begrænse sit indtag af kaffe, energidrikke og lignende til moderate mængder.
Dertil kan det ydermere anbefales at sætte kroppen på arbejde, ved at motionere dagligt. På den måde frigiver kroppen energi, som gør det lettere at sove om aftenen. Til sidst kan komfort som senge, madrasser og soveredskaber være en vigtig del af at sove godt om natten. Brug derfor altid komfortable senge og madrasser, når du skal sove – det kommer til at kunne mærkes i dit søvnmønster på længere sigt.