I Danmark er vi kendt for vores høje uddannelser og den store del af befolkningen, der tager en lang eller mellemlang videregående uddannelse.

Det er mange år i skole og der kan være brug for en pause ind imellem, så hjerne ikke kører træt, derfor er der mange, der vælger at tage et såkaldt sabbatår – et fjumreår, som politikerne kalder det – eller et år, hvor der lægges oplevelser i bagagen.

Det behøver ikke at være et år, hvor du rejser verden rundt med rygsæk, men det kan det sagtens være. Det kan også være et år, hvor du tager til udlandet og lærer sprog eller studerer på en udenlandsk skole. Lige meget, hvad du vælger, så er det en god mulighed for at bruge tid på at udvikle dig på andre punkter end det skolemæssige.

Hold et sabbatår - Gap Year

Backpack på budget

Jo billigere du rejser, des længere holder de penge du har sparet op. Derfor er det altid smart at bruge tid på at søge efter de billigste muligheder, så du kan opleve så meget som muligt.

Vælger du at bruge dit sabbatår på at rejse verden rundt med din rygsæk, er der rigtig meget inspiration at hente på nettet og mange steder kan de endda hjælpe dig med at skræddersy en rejse lige efter dine ønsker.

Rejser du på budget, kan du med fordel vælge at tage toget på de kortere distancer, for der er mange penge at spare frem for fly i visse tilfælde.

Det ligger dig frit for, at bestille den første flybillet hjemmefra og så ellers lade skæbnen bestemme resten, men for nogen giver det en vis tryghed at have en færdig rejseplan og forudbestilte billetter til hele rejsen før du drager afsted.

Sprogrejser

Det er ikke nødvendigt at vente til du er færdig med folkeskolen før du tager et ophold på sprogskole i udlandet. Faktisk kan du vælge at rejse i sabbatår helt fra fjerde klasse. Ofte er det mest populære dog at rejse som en del af gymnasiet eller tiende klasse, hvor opholdet kan foregå på en amerikansk high school, hvilket svarer til det danske gymnasium.

Andre populære steder er Spanien og Frankrig, der er tættere på og også interessante i forhold til sprog og kultur.

Ønsker du at undersøge mulighederne for at bruge dit sabbatår på en sprogrejse, findes der folk, der har specialiseret sig i at arrangere den slags ophold, så du kan slappe helt af og nyde oplevelsen vel vidende, at der altid er nogen, der kan hjælpe, hvis du har spørgsmål eller problemer.

Er du i tvivl om, hvorvidt et sabbatår i udlandet er noget for dig, kan du læse mere om det på nettet og få en ide om, hvordan et sabbatår kan komme til at se ud for dig.

Du kan se det som en investering i fremtiden, for et ophold af den slags pynter rigtig flot på CVet, når du engang skal ud og søge arbejde. Det vil få dig til at fremstå som selvstændig og eventyrlysten, hvilket er noget de fleste vægter højt i jagten på gode ansatte.

1 KOMMENTAR

  1. Super fed artikel der belyser mange gode aspekter ved sabbatårsrejsen.
    Jeg valgte selv at tage 2 sabbatår hvor jeg rejste meget af verden rundt. Der forelskede jeg mig bla. i Asien og Oceanien, med de venligste befolkninger og fedeste oplevelser! Jeg blev så inspireret at jeg endte med at starte mit eget rejsebureau da jeg kom hjem. At rejse er virkelig at leve, som HC. Andersen sagde det – og alle burde gøre sig selv den tjeneste at opleve verden mindst én gang i sit liv.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here