Var det noget med 8 dage i cirka 25 graders varme på den dejlige ferieø Kreta i Grækenland? Book selv fly og lejlighedshotel og den samlede rejsepris bliver kun kr. 1.642.

Rejseperioden er fra den 24. maj 2019 – 1. juni 2019. Du flyver fra København.

Flybilletter til Kreta

Jeg har fundet denne billige direkte flybillet fra København til Chania på Kreta til kun kr. 746 med flyselskabet Norwegian. Billetterne er fundet via skyscanner.dk.

Screenshot fra skyscanner.dk

Du flyver fredag den 24. maj 2019 sent aften og lander natten mellem den 24. og 25. Herefter vil du kunne nyde de næste 7 dage fuldt ud, inden turen går hjem med direkte fly lørdag den 1. juni.

Når du flyver med Norwegian medfølger der én håndbagage (55 x 40 x 23 cm) + én lille personlig taske (25 x 33 x 20 cm) på samlet maks 10 kg. Der kan tilkøbes en indchecket bagage på 20 kg til kr. 165 per vej.

> BOOK FLYBILLETTERNE PÅ SKYSCANNER.DK

Lejlighedshotel på Kreta

Dette lille og hyggelig 3-stjernede lejlighedshotel med fremragende anmeldelser på 8,8 af 10 kan i 8 nætter fås for kun kr. 896 (ved to personer). Hotellet, som er fundet på hotels.com, ligger kun 250 meter fra stranden, hvor der kan købes lidt snacks og drikkevarer.

Screenshot fra hotels.com

I lejligheden på 28 kvadratmeter får du udsigt udover poolen, altan med bord og stole, køkken med køleskab, kogeplader, køkkenudstyr, kaffe/te muligheder og spiseplads med mulighed for at lave/spise egen mad. Yderligere har lejligheden TV, aircondition og eget badeværelse med bruser.

Såfremt du lejer egen bil, vil hotellet tilbyde gratis parkering på ejendommen

Hotellet tilbyder desuden gratis wi-fi, udendørs pool, bar ved poolen, legeplads for børnene, liggestole samt parasoller til afslapning, når solen og poolen skal nydes.

Dette hotel ligger kun 20 minutters kørsel fra Chania centrum og derved har du både mulighed for at opleve den lokale befolkning omkring hotellet og samtidig opleve byen. 

> BOOK LEJLIGHEDSHOTELLET PÅ HOTELS.COM

Transport til og fra lufthavnen i Chania
Turen fra lufthavnen til hotellet tager omkring 30 minutter. Hotellet tilbyder lufthavnstransport.

Jeg har været i kontakt med ejeren af lejlighedshotellet og idet du lander om natten, er det stadig muligt at tjekke ind der. Ejeren vil være behjælpelig med at arrangere transport fra lufthavnen til hotellet og omvendt. Turen fra lufthavnen til hotellet koster omkring 35 euro (cirka kr. 131 per person per vej).

Hvis du ønsker at udforske øen eller bare at have lidt mere frirum, så vil jeg anbefale at leje en bil. Dette kan gøres for kr. 440 per person for hele ferien.

> TJEK BILLEJE VIA SKYSCANNER.DK

Stemningsbilleder fra Kreta