Loppemarkedet i Mauerpark er en begivenhed, som siden sin etablering i 2004 er blevet gentaget hver søndag. Markedet huser massevis af privatejede boder med alt fra mad og drikke til brugt påklædning og antikke møbler. Loppemarkedet finder sted hver søndag under normale omstændigheder og er en central del af Berlins sociale og kulturelle byliv.

Jeans jakker på Mauerpark loppemarked i Berlin

 

Loppemarkedet er et oplagt sted at besøge på din ferie i Berlin, hvis du er interesseret i at grave efter skatte blandt et meget stort udvalg af forskellige boder. Loppemarkedet er meget populært, specielt i sommermånederne, og markedet er et godt sted at handle, da mange af byens butikker holder lukket på søndage.

Brugte sager - Mauerpark loppemarked i Berlin

Det store udvalg i alt fra fødevarer, til brugt tøj, elektronik og endda hjemmelavet kunst, sikrer, at hver søndag har et nyt udvalg af skatte.

Hvad er Mauerpark?

Markedet finder sted i den store Mauerpark, som er opkaldt efter Berlinmuren, der i sin tid løb igennem parken og Mauerpark bydel. Et stykke af muren på cirka 800 meter står fortsat som en påmindelse om den mørke tid i Tysklands historie. I dag anvendes denne murdel flittigt af byens graffitikunstnere.

Rester af Berlinmuren i Mauerpark - Berlin
Rester af Berlinmuren i Mauerpark

Mauerpark ligger meget centralt i den nordlige del af Berlins bymidte, tæt på Gesundbrunnen station.

Afslapning i Mauerpark
Afslapning i Mauerpark

Parkens anvendelse som samlingspunkt og kulturelt centrum for alle byens klasser og grupper, såvel som for turister, står i stærk kontrast til parkens rolle som delingspunkt mellem den franske og den sovjetisk-administrerede del af Berlin. De mange politiske spændinger, som på den tid prægede området, er i dag blevet vendt på hovedet, og det areal hvorpå muren stod bygget, er i dag et offentligt areal til rekreative formål.

Hvornår afholdes loppemarkedet i Mauerpark?

Loppemarkedet i Mauerpark tiltrækker både lokale såvel som turister, unge såvel som gamle og folk med højere og lavere indkomst. Markedet i Mauerpark i Berlin er en stor succes med en meget bred målgruppe og med sin faste åbningstid klokken 15.00 hver søndag, er markedet en pålidelig tradition, som mange har taget til sig.

Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark - Mauerpark

Det er dog ikke blot de handlelystne, som kan have glæde af loppemarkedet. Loppemarkedet i Mauerpark i Berlin er nemlig også kendt for sit karaokeevent ved navn Bear Pit Karaoke.

Nyd en eftermiddag med Mauerpark Karaokee

Selvom du måske tænker på halvberusede mennesker og barmiljøer, når du hører ordet ”karaoke”, er det meget anderledes med Bear Pit Karaoke.

Mauerpark loppemarked i Berlin

Her samles folk i et lille amfiteater af sten, hvor arrangør og opfinder af begivenheden, finder interesserede karaokesangere og performere og lader dem optræde frem for de fremmødte gæster. Her er der en meget positiv atmosfære helt uden buen, som kan opleves hele sommeren, hvis vejret tillader det.

Liveoptræden i Mauerpark

Mauerpark huser også mange fester og koncerter i løbet af året. Koncerter bliver afholdt i forskellige dele af parken og kan forekomme uafhængigt af loppemarkedet, som tiltrækker gæster fra nær og fjern. Det er både nationale som internationale kunstnere, som optræder her i parken.

Koncert i Mauerpark - Berlin
Koncert i Mauerpark

Der er meget at komme efter på loppemarkedet i Mauerpark i Berlin. Man ved aldrig, hvilke skatte man kommer hjem med.

Kort over Mauerpark i Berlin

Brug nedenstående kort til at finde frem til Mauerpark i Berlin.

Billige fly til Berlin

Har du fået rejsefeber, eller blot fået appetit på at gå på jagt efter gode loppefund, så kan RejseSpion ofte hjælpe dig med billige flybilletter til Berlin. Tjek oversigten over fly til Berlin.