Det er en stor oplevelse at fejre nytåret i udlandet. Med dette rejsetilbud kan du opleve nytårsaften 2019/2020 i Milano i Italien. Du får 4 nætter på centralt hotel og fly tur/retur fra København til kun kr. 1.421.

Rejseperioden er fra den 30. december 2019 til den 3. januar 2020.

Duomo di Milano - Italien

 

Flybilletter til Milano

momondo.dk har jeg fundet denne billige flyrejse til Milano. Prisen er kun kr. 628 for tur/retur flybilletter henover nytår. Du tager afsted fra Kastrup lufthavn mandag den 30. december 2019 til fredag den 3. januar 2020 med Ryanair.

Flybilletter fra København til Milano
Screenshot fra momondo.dk

Afrejse fra København er allerede kl. 09:00 og du har således allerede en halv dag på første dagen i Milano.

Du rejser hjem kl. 18:15 den 3. januar 2020 og har derved også en halv dag i storbyen på den sidste dag.

Som nævnt flyver du med Ryanair og derved må du medbringe en mindre håndtaske. Ønsker du 10 kg håndbagage med, skal du booke billetten med prioritet hos Ryanair. 10 kg håndbagage koster mellem kr. 45-75 ekstra per vej.

> BOOK FLYBILLETTERNE PÅ MOMONDO.DK

Hotel i Milano

Hotel Bogart koster kun kr. 793 (per næse ved to personer) for alle 4 overnatninger. Jeg har fundet hotellet via momondo.dk.

Hotel Bogart - Milano i Italien
Screenshot fra momondo.dk

Hotellet ligger i et grønt område i den nordlige del af Milanos centrum. Du har gode muligheder for at komme til centrum, da hotellet ligger tæt på metrostation.

Hvis du ønsker morgenmad inkluderet, så kan det tilkøbes for kun kr. 40 per dag per person (ved to personer).

Værelserne er rummelige og smagfuldt indrettede med gratis trådløs internetadgang, aircondition, eget badeværelse, TV og mere til.

> LÆS MERE OG BOOK HOTELLET PÅ MOMONDO.DK

Oplevelser i Milano

Man kan næsten ikke komme uden om Milanos domkirke, Duomo di Milano. Det tog mere end 500 år at bygge domkirken og i dag er det verdens femtestørste.

Således er den også ret svært at overse, når man bevæger sig i Milanos midtby. Det gør ikke spor, da den er stor, smuk og meget anderledes end andre kirker i verden.

Foran kirken er en enorm plads, hvor der tit er fyldt med mennesker, både lokale og turister. Her er der mulighed for at nyde butikker, isboder, caféer, restauranter og meget mere.

En anden stor ting, som Milano er kendt for, er byens mode og shopping. Galleria Vittorio Emanuele II er ligesom domkirken meget centralt placeret og her ligger mange af de store og dyre butikker. Hvad enten du selv er klar til at bruge penge eller bare vil windowshoppe, er dette bestemt også en stor oplevelse.

Godt nok går denne tur ikke til Venedig, men du skal ikke snydes for kanaler, da de også er at finde i Milano. I Navigli-kvateret løber der to smukke kanaler. Disse to kanaler samt Navigli-kvateret kan både opleves om dagen samt om aftenen – her er der bl.a. hyggelige barer og billige butikker.

Transport til/fra lufthavnen i Bergamo

Fra lufthavnen til hotellet er der cirka 48 kilometer. Der kører en bus (Bergamo-bussen) fra lufthavnen direkte til hovedbanegården i Milano. Turen koster 6 euro (cirka kr. 45), og jeg vil anbefale at du køber den hjemmefra.

Fra hovedbanegården skal du først med den grønne linje, hvor du skal af på Garibaldi og herefter skal du skifte til lilla linje, hvor du skal af på Cenisio, hvorfra der er kort afstand til hotellet.

> BOOK LUFTHAVNSTRANSPORT PÅ TERRAVISION.EU

 

Stemningsbilleder fra Milano