Tag forskud på sommerferien med en smuttur til Tjekkiets smukke hovedstad Prag. Selvom det jo nærmest er højsæson, kan du komme ret billigt til Prag i juni.

Du får to nætter på 3-stjernet hotel og fly tur/retur fra København for kun kr. 685. Det er da rørende billigt.

Rejseperioden er fra den 13. – 15. juni 2017.

Prag i juni

Mit eget første møde med Prag ligger mere end 20 år tilbage i form af en studietur. Alle detaljer står ikke helt skarpt for mig, da der vist blev indtaget lidt for meget af den billige lokale øl (Pivo). Det er ikke desto mindre end by, man har lyst til at komme tilbage til og desuden er prisniveauet stadig rigtig fornuftigt sammenlignet med de fleste andre Europæiske metropoler.

Øl i Prag

Prag er først og fremmest en hyggelig og historisk by tyk af tjekkisk stemning. Der er masser af små kringelkrogede brostensbelagte gader, som leder dig hen til den næste restaurant eller ølstue i gamle og velbevarede bygningsværker.

Den smukke, kendte og ret overrendte Karlsbroen over Vltava floden er et must-see i Prag. Tag en slentretur over den 650 år gamle stenbro og oplev stemningen fra de mange handlende, gadeartister og turister, du passerer forbi.

Karlsbroen - Prag i Tjekkiet
Karlsbroen

Tag også et kig på Prags astronomiske ur, der kan opleves ved rådhuset Stare Mesto i den gamle bydel, og er en af de mest populære seværdigheder i byen. Uret stammer helt tilbage fra år 1410

Det astronomiske ur - Prag i Tjekkiet
Det astronomiske ur

Hotel Residence Tabor i Prag i juni

trivago.dk har jeg fundet det 3-stjernede hotel Residence Tabor. Prisen er god og du kommer til at bo centralt i Prag. Du får begge overnatninger for kun kr. 290 (per næse ved to personer).

Residence Tabor - Prag i Tjekkiet
Screenshot fra trivago.dk

Residence Tabor ligger i den hippe bydel Zizkov. Herfra kommer du med offentlig transport nemt rundt til de fleste af Prags seværdigheder. Desuden biograf og butikscenter kun to minutter gang fra hotellet.

På hotellet kan du blandt andet nyde godt af gratis wi-fi og indendørs pool.

tripadvisor.dk har hotellet fået en flot rating på 4 af 5 fra tidligere gæster.

> BOOK HOTEL

Billige flybilletter til Prag

Flybilletterne er fundet på momondo.dk. Du flyver tur/retur med Norwegian fra København for kun kr. 395.

Billige flybilletter til Prag i Tjekkiet
Screenshot fra momondo.dk

> BOOK FLYBILLETTER

Stemningsbilleder fra Prag

Det astronomiske ur - Prag i Tjekkiet
Det astronomiske ur

Prag i Tjekkiet

 

Karlsbroen - Prag i Tjekkiet
Karlsbroen
Karlsbroen - Prag i Tjekkiet
Karlsbroen
Lokal street food - Prag i Tjekkiet
Lokal street food

Prag i Tjekkiet

Vltava floden - Prag i Tjekkiet
Vltava floden