Ramblaen i Barcelona er den helt store turistgade, som er en kulturel oplevelse for både øjne, ører, dufte- og smagssans. Ramblaen (Las Ramblas) byder på både farvestrålende aviskiosker, underholdende gadekunstnere, duftende blomsterforretninger og et væld af andre små boder.

Gaden er en turistattraktion, hvor mennesker fra alle samfundets lag har sin gang.

Close-up af gadeskilt med teksten "La Rambla"

Dette kan du opleve på Ramblaen i Barcelona

Den 1,2 kilometer lange gågade er en charmerende måde at opleve Barcelona på. Gaden Las Ramblas befinder sig ovenpå et udtørret flodleje i hjertet af Barcelona og strækker sig fra Placa Catalunya (nord) til Port Vell (syd).

Brug det interaktive kort herunder og tag en virtuel gåtur langs Ramblaen.

Der er mulighed for at erhverve sig klassiske souvenirs fra de store gader, og går man ned langs de små sidegader, vil der også være mulighed for at købe mere eksklusive varer. Foruden boder og butikker vil Ramblaen i Barcelona byde på restauranter og caféer på begge sider. Disse steder vil der kunne opleves en hyggelig og stemningsfuld atmosfære, som bærer præg af, at Ramblaen for de lokale er et sted, hvor man mødes – og hvor man bliver set.

Der er mulighed for at dykke ned i nogle af Barcelonas kendte attraktioner på strækningen, som kan tilbagelægges til fod på under én time:

La Boqueria

Dette marked er et yndet indkøbsmål hos både turister og lokale, hvor der kan købes alt fra frisk frugt og grønt over seafood til krydderier og friskpressede juices. La Boqueria Marked ligger med hovedindgang ud til Ramblaen.

Bod med stort udvalg af chilier i La Boqueria.
Bod med stort udvalg af chilier i La Boqueria.

Liceu-teateret

En enestående bygning fra 1830’erne, hvor der opføres både operaer og balletter.

Facaden af Liceu teatret i Barcelona.
Liceu teatret

Museo de Cera

Et voksmuseum som indeholder mere end 300 voksfigurer, der kan skabe en sjov oplevelse for gæsterne.

Columbus søjlen

Et 56 meter højt monument til ære for Columbus, som befinder sig for enden af Ramblaen. Med elevatoren kan der opleves en smuk udsigt ud over Barcelona.

Columbus søjlen
Columbus søjlen

En turistattraktion med noget for enhver smag

Boderne langs Ramblaen byder på alt fra billige souvenirs til dyrere produkter, og der vil være butikker og boder for enhver smag.

Som i enhver anden storby med lokale boder og markedspladser emmer området af liv, handel og mennesker. Og det kan være særlig vigtigt i denne forbindelse at holde et lille øje med lommetyve. Eftersom turister er med til at skabe popularitet og aktivitet omkring Ramblaen i Barcelona, ved lommetyve, at netop de udenlandske gæster vil være tilstede her med ønske om at gøre handler.

Derudover kan det være en god idé som turist at være opmærksom på overskruede priser hos de forskellige boder. Mange butikker har indrettet deres prisleje i forhold til turisterne, og det kan blive en dyr oplevelse.

Såvel i butikkerne som hos restauranterne kan der opleves svingende serviceniveau og kvalitet. Og det er ikke kun souvenirs, der kan have høje priser. Også madpriserne kan opleves at være relativt dyre på Ramblaens store gade. Her kan det svare sig at besøge det jødiske kvarter eller gå ned langs de små sidegader, hvor priserne typisk vil være lavere. Her anbefales det at bestille dagens ret (på spansk ”menu del dia”).

Flyv billigt til Barcelona

En storbyferie i Barcelona behøver ikke sprænge feriebudgettet. Hvis du blot er lidt opmærksom og rejser udenfor de mest populære rejsedage, kan du ofte finde billige flybilletter til Barcelona. Priser på kr. 500 for tur/retur flybilletter fra Danmark er ikke umuligt.

Flere stemningsbilleder fra Ramblaen

Ramblaen i Barcelona om aftenen.

Drage på La Rambla i Barcelona

 

Gadekunstner på Ramblaen i Barcelona

Gadeskilt med navnet "La Rambla" på bygning.

La Rambla i Barcelona fra morgenstunden