Det hollandske rejsebureau High as a Kite har netop åbnet en afdeling i Danmark. Det kontroversielle rejsebureau med hovedkontor i Amsterdam har på rekordtid ekspanderet med afdelinger i en række europæiske storbyer.

Måske successen kan tilskrives det faktum, at High as a Kite giver sine passagerer mulighed for at ryge cannabis ombord på flyet på vej mod fjerne himmelstrøg.

Det er efterhånden mere end 20 år siden, det blev forbudt at ryge ombord på charterfly. Det har High as a Kite tænkt sig at lave om på.

RejseSpion har spurgt direktøren for rejsebureau Pim de Keysergracht, hvordan idéen opstod.

“Ret mange mennesker føler ubehag ved at flyve eller har direkte angst ved tanken. Vores rejsebureau tilbød derfor oprindeligt muligheden for indtagelse af cannabis som et beroligende middel under flyveturen”, siger Pim de Keysergracht.

Han forsætter: “Hen over de senere år har vi dog i stedet tiltrukket et stort antal unge og festglade rejsende”.

High as a Kite sender de første danske rejsende afsted den 1. april 2018.