Er du ved at planlægge din næste ferie til Cuba? Så er det godt at være forberedt, for at du kan få det bedste ud af din rejse. Med denne guide får du gode råd til, hvad du bør opleve under ferien.

 

Cuba er én af de rejsedestinationer, som mange drømmer om at besøge – og det er der også god grund til. Landet byder på et væld af oplevelser og en helt særlig kultur med et gæstfrit folkefærd, der byder dig varmt velkommen. Vi har her samlet nogle af de oplevelser, du ikke må gå glip af.

Havana

Havana er navnet på den cubanske hovedstad, der er et must på din rejse til Cuba. Her er det en god idé at afsætte nogle dage til at gå på opdagelse i byen, så du er sikker på at få det hele med. Det giver dig både mulighed for at få set de store seværdigheder og gå rundt i byens gader og opleve den spændende kultur. Byen sitrer af liv både dag og aften, så der er hele tiden nye spændende oplevelser at finde.

Du kan blandt andet bruge tiden på disse oplevelser under dit ophold i Havana:

  • Besøg Havanas gamle bydel
  • Sejl ud til Cristo dell’Avana-statuen
  • Kør en tur i en af de gamle biler
  • Besøg Det Cubanske Nationalmuseum
  • Gå en tur langs El Malecón

Det er blot nogle af de oplevelser, der bestemt er et besøg værd, når din rejse tager dig forbi Havana, og her bliver du helt sikkert ikke skuffet.

Cubanske lækkerier

En del af det at rejse er også at få sig nogle lækre madoplevelser og gå på opdagelse i nye spændende lokale råvarer og retter. Det får du rig mulighed for, når rejsen går til Cuba. Her spiser du nemlig godt på autentiske restauranter, der er berømte over hele øen og blandt andet tæller: La Esperanza, 5 Sentidos og Habana 61 i Havana samt Cubita Restaurant Santander i Trinidad. Desuden er det altid en god idé at forhøre dig hos hotellet eller eventuelt din rejseleder, så du ikke havner i turistfælderne.

Et andet godt tip, når det gælder maden, er at holde sig til de lokale fødevarer og vælge retter bestående af fisk og skaldyr, kylling eller svinekød serveret med bønner, rodfrugter eller ris. Prøv eksempelvis nogle af de mest populære cubanske retter som Ropa Vieja, der er en ret med lam, eller Lechón, der er en ret med gris.

Viñales

Er du til betagende naturoplevelser og hyggelige bydele, må du heller ikke gå glip af Viñales – hverken den charmerende by eller nationalparken og dalen. Både byen og nationalparken er et punkt på UNESCOS Verdensarvsliste og derfor virkelig et besøg værd.

Nationalparker på Cuba

I nationalparken og ved Viñales-dalen kan du få timevis til at gå med at kigge ud på landskabet. Det er et fantastisk frodigt område, der er kendt for de karakteristiske bjergformationer, hvor du blandt andet kan opleve én af parkens mest besøgte attraktioner Mural de la Prehistoria. Denne attraktion er et fascinerende 120 meter langt maleri på bjergsiden og én af Cubas største seværdigheder.

Verdens bedste cigar

I en rejseguide til Cuba kan vi naturligvis ikke undgå at nævne de berømte cubanske cigarer. Det er netop i Viñales-dalen, du kan opleve stedet, hvor tobakken til de berømte cigarer bliver dyrket. Uanset om du interesserer dig for cigarer eller ej, er det en spændende oplevelse at få. Her kan du også møde tobaksbønderne og se, hvordan de dyrker tobakken med gamle landbrugsredskaber og okser spændt for ploven.

Cubanske cigarer

Få det hele med i en pakkerejse

Det kan være svært at overskue, hvor man skal starte med de forskellige oplevelser, der er at få på en rejse til Cuba. Har du det på samme måde, er det derfor en god idé at begynde med at undersøge mulighederne for pakkerejser til Cuba. På den måde kan du frit vælge lige netop den rejse, der passer bedst til dit tempo og være sikker på, at du får nogle af de bedste oplevelser, som Cuba har at byde på.

Vælger du at booke en pakkerejse til Cuba, behøver du heller ikke at bekymre dig om, hvor mange dage du skal sætte af til de forskellige oplevelser. Alt det praktiske er klaret af de erfarne rejseledere, og du kan derfor blot koncentrere dig om at nyde din ferie i Cuba.

Lad dig inspirere af denne rejseguide til Cuba, og bliv klar til selv at gå på opdagelse i øens autentiske stemning og komme helt tæt på det spændende lokale liv.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here