rejsetag

Uanset om du er studerende som bare vil væk fra studiet en uge eller to i sommerferien, familiefar der vil med børnene på charterferie eller iværksætter, så er der rejsetips og tricks, som kan hjælpe dig med at spare penge og undgå besværlighed. Som iværksætter rejser Mads A. Olesen en hel del, og han forsøger altid at få de billigste billetter og bedste overnatninger som muligt. Som medejer i Blue Energy Denmark konkurrerer han mod nogle store virksomheder, såsom Ørsted, og skal derfor ud af landet for at finde nye tiltag som kan give ham en fordel.

Spar penge på rejsen

 

Dit foreningsliv kan spare dig penge

De fleste af os er en del af en sportsforening eller sportsklub, og døjer med at betale kontingent hvert evig eneste år. Dog kan det vise sig at de penge er godt givet ud, da du har mulighed for at købe en sportsbillet. Med en sportsbillet kan du, for det første, afbestille din flybillet helt frem til en time før, og forvente at få fuld retur. For det andet, kan du også medbringe to styks bagage gratis, såfremt det ene er sportsrelateret. Dette kan være for eksempel være en cykel eller golftaske.

Ved mellemlandinger skift flyselskab

De fleste hjemmesider har cookies installeret, og det er nødvendigt for dig at acceptere dette inden, du benytter dig af deres side. Dette gør at hjemmesiden kan se hvilke rejser, du har søgt på, og prisen på billetterne vil i nogle tilfælde kunne stige af den grund. Det er typisk at hjemrejsen er dyrere end udrejsen, men der er et trick til at undgå dette. Hvis du benytter dig af alternative sider før du går i gang med Skyscanner og Momondo, og tjekker efter mellemlandinger med forskellige flyselskaber, så kan du undgå at priserne systematisk stiger.

Cookies

Studiekortet er din ven

Det er ikke noget nyt, at du kan anvende dit studiekort til at få rabatter på lige fra milkshakes til studiebøger. Dog er der ikke mange som gør brug af det, når det kommer til flybilletter. Dette kan skyldes at når man gør brug af blandt andet Momondo, så fremkommer muligheden for ungdomsbilletter ikke. Det kan derfor være en god ide, at undersøge flyselskabernes hjemmeside dybere, da de ofte tilbyder ungdomsbilletter, hvor kravene kun er, at du er under 26 og har et gyldigt studiekort.

Få rabat på rejsen med dit studiekort

Derudover så husk altid at medbring dit studiekort på din rejse, da du ofte kan få rabatter på mad, museer og andet på din tur.

Hold styr på dine bookinger

Når du nu både har bestilt sportsbillet, ungdomsbillet og skiftet flyselskab ved mellemlandingerne, så kan det være svært at holde styr på alle dine bookings. Heldigt for dig, så kan du med appen TripIt have alle dine bookinger samlet et sted. Det eneste du skal gøre, er at downloade appen og videresende dine booking bekræftelser til en mail appen giver dig, og så samler den selv alle oplysningerne i en samlet app. På den måde er der struktur og omhyggelighed på den rejse.