På din næste tur til Berlin kan RejseSpion varmt anbefale at slå et smut forbi den smukke Rigsdagsbygningen (Reichtag), som byder på både interessant arkitektur, et blik ind i verdenshistorien og et lækkert måltid mad.

Rigsdagsbygningen i Berlin

 

Storbyferie i Berlin

Berlin – den folkelige og livlige hovedstad i Tyskland, som hvert år lokker flere millioner turister til – både fra Tyskland og resten af verden. Byen som sjældent sover, og som har så utroligt meget at byde på. Berlin er den perfekte getaway og egner sig både til unge og gamle.

Glaskuplen i Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigsdagsbygningens glaskuppel

Går du og overvejer en weekendtur til Berlin? Eller befinder du dig allerede i den livlige storby, på udkig efter spændende attraktioner? Læs med her og bliv klogere på, hvorfor du netop bør besøge Rigsdagsbygningen i Berlin på dit næste visit.

Fakta om Rigsdagsbygningen

Rigsdagsbygningen ligger på kanten af floden Spree og tæt på Bundestag metrostation.

Rigsdagen
Rigsdagen

Bygningen fik sit navn Reichtag, da den udgjorde sædet for den tyske regering (Rigsdagen) i det tyske kejserrige fra 1894 til 1919.

Hvornår blev Reichstag bygget?

Konstruktionen begyndte i 1871 i forbindelse med Tysklands Samling, som var den formelle samling af de mindre tyske stater til én fælles nation. Bygningen stod færdig i 1894, hvor den straks bliv indtaget som hovedsæde for Rigsdagen.

Det tyske parlament - Rigsdagen
Det tyske parlament – Rigsdagen

Bygningen brød i brand i 1933, og man har endnu ikke opklaret hvordan eller hvorfor, og bygningen blev aldrig restaureret fuldstændigt efter dette. Rigsdagsbygningen var også offer for bombardementerne i Berlin i forbindelse med Anden Verdenskrig og blev desuden et mål for den russiske hær i forbindelse med slaget om Berlin i 1945. Dette på trods af at nazisterne aldrig benyttede den som regeringssæde.

I dag er bygningen igen hovedsæde for det tyske parlament, som rykkede tilbage hertil i 1991. Rigsdagsbygningen i Berlin er i dag særligt kendetegnet ved den store glaskuppel, som blev tilføjet i 1999.

Det kan du lave under dit besøg i Rigsdagsbygningen

Det er muligt at komme op i den imponerende glaskuppel, som giver dig en 360 graders udsigt over Berlin. Særligt er dette et spektakulært syn om aftenen, når mørket er faldet på.

Desuden kan du nyde en guidet tur gennem bygningen, hvor du hører om det tyske parlament, bygningens historie samt arkitekturen. Den guidede tur anbefales til alle – og er også velegnet til familier.

Når du har fyldt hovedet og sjælen med indtryk, kan du nyde et lækkert måltid. Der findes nemlig en glimrende restaurant i Rigsdagen. Og det er noget af en oplevelse at have spist aftensmad eller frokost i Rigsdagen i Berlin.

Sidst, men ikke mindst, ligger bygningen tæt på mange andre seværdigheder som for eksempel Pariser Platz og Brandenburger Tor.

Derfor skal du besøge rigsdagsbygningen i Berlin

Berlin rummer mange historiske og arkitektoniske skatte. Rigsdagsbygningen er bestemt en af dem – og et af de steder, du bør unde dig selv at besøge mindst én gang.

• En utroligt smuk seværdighed
• En vigtig historisk bygning
• Uovertruffen udsigt over byen fra kuplen
• Mulighed for at kombinere med et måltid
• Tæt på mange andre seværdigheder i Berlin.

Brug det interaktive kort herunder og tag en tur rundt i området ved Rigsdagsbygningen.