RejseSpion har fået lov til at udgive et kapitel af e-bogen “De 7 bedste oplevelser i London“. Bogen er skrevet af Kristoffer Føns, som blandt andet driver rejsebloggen rejsekris.dk og traveleast.dk og desuden har skrevet om rejser til London siden 2013.

Få en forsmag herunder, hvor Kristoffer giver en kort intro til Sky Garden i London – eller hent hele e-bogen ganske gratis.

Sky Garden på toppen af London
Copyright: Sky Garden, credit rhubarb

 

London har faktisk ikke specielt mange decidere skyskrabere, så når først man tager til toppen af en af de få, er der udsigt over hele den engelske hovedstad.

Sky Garden London
Copyright: Sky Garden, credit rhubarb

Skygarden er Londons højeste ‘offentlige have’ – der er nemlig gratis adgang til haven i himlen. Skygarden er beliggende på 35. etage i en moderne bygning i Londons forretningskvarter tæt på bl.a. London Bridge & Tower of London.

Tager du på bådtur på Themsen, kan du dermed stå af ved Tower of London og vandre hen til Skygarden.

 

Det er ganske gratis at besøge Skygarden, der er dog en bar, hvor priserne ikke er skruet særligt højt op – lokationen taget i betragtningen. En Heineken fadøl koster eksempelvis blot 5 pund, hvilket jeg personligt synes er ganske fair, når den kan nydes med en gratis, smuk udsigt over London.

Sky Garden London
Copyright: Sky Garden, credit rhubarb

Der er også adgang til en udendørs terrasse, så man virkelig kan suge oplevelsen af at være på toppen af London til sig.

Man skal booke tid hjemmefra og der bliver ‘udsolgt alle dage’, så husk at booke i god tid inden jeres besøg.

Sky Garden London
Copyright: Sky Garden, credit rhubarb

Hvor?

East London
20 Fenchurch Street
London EC3M 3BY

Stationer i gå-afstand: Monument, Bank, Fenchurch Street St (overground) og Cannon Street St (overground)

Priser & billetter

Gratis adgang i 1 time. Tid skal bookes hjemmefra.
Book tid her