rejsetag

Afhængigt af hvor du og dine medrejsende skal rejse hen, er bilen måske ikke den hurtigste transportform. Ikke desto mindre egner den sig rigtig fint til en tur til for eksempel Sydeuropa. Her kan I tage tingene i jeres eget tempo, og I får en stor følelse af frihed.

Det er dog mange timer, at I skal sidde i bilen, og det er derfor klogt at forberede sig lidt, inden I tager afsted, for at I får en god oplevelse. I denne artikel kan du læse mere om, hvad der er godt at have styr på på forhånd.

Familie på bilferie

 

Pak bilen godt

Ved denne form for rejse kan I bare smække alt bagagen om bag i bilen, og skal derfor blandt andet ikke tænke på at tjekke den ind nogen steder. Der kan dog opstå en anden udfordring, da der kan være begrænset plads i bagagerummet, og derfor er det vigtigt, at I formår at pakke bilen på en praktisk måde.

Pak bilen

Her er det hensigtsmæssigt, at I tænker over hvilken type bagage, der er mest praktisk. En rejsekuffert er på grund af dens form meget nemmere at pakke i bilen end for eksempel en stor rygsæk. Derfor kan det være en god idé at investere i sådan nogle inden afrejse, da de vil give jer mere plads på turen.

Skal I overnatte undervejs?

Hvis det er en lang tur, som I har tænkt jer at begive jer ud på, bør I overveje at lægge pauser ind undervejs. Det kan nemlig være ret hårdt for både passagerer og især føreren af bilen at skulle sidde der i mange timer i træk uden længere pauser. Her kan det være en god idé at holde ind og overnatte nogle steder på vejen, så I spreder kørslen ud over flere dage.

Sov i bilen

Når planlægger det på forhånd, kan I eventuelt finde nogle byer på vejen, som kunne være interessante at overnatte i. Desuden bør I overveje, hvordan I vil sove. Hvis bilens størrelse og mængden af bagage tillader det, kan I for eksempel smide en foldemadras ind i bilen og sove på den.

Find god underholdning til turen

En af de skønne ting ved at rejse på denne måde er, at du og dine medrejsende kommer til at tilbringe en masse tid tæt sammen. Der er en helt særlig stemning på en bilferie, hvor alle bare er i godt humør. De timer, som I bruger i bilen, skal nemlig ikke bruges på andet end at nyde hinandens selskab.

Efter et par timer på vejene kan det dog være, at samtalen dør hen for en stund. Før afrejsen gør I derfor klogt i at forberede noget underholdning, til når dette sker. Det kan for eksempel være at hente en god podcast ned, som I kan sætte på i bilen. Det kan også være at I forbereder nogle klassiske billege, som I kan underholde jer med undervejs. Kun fantasien sætter grænser.