I dag har jeg sammensat en lidt speciel rejse. Turen går til Nordens Paris – Amsterdam. Du får hele tre dage i Amsterdam med overnatning på 3-stjernet botel på vandet og fly tur/retur fra København for kun kr. 1.380.
Rejseperioden er fra den 25. – 28. september 2017.
Amsterdam er et besøg værd på nærmest alle tidspunkter af året. Det er en charmerende og hyggelig storby med sine mange kanaler og overflod af cyklende hollændere.
Tre dage i Amsterdam på botel
På TripAdvisor har jeg fundet et godt tilbud på lidt alternativ indkvartering i Amsterdam. På det 3-stjernede flydende Amstel Botel får du alle tre nætter for kun kr. 934 (per næse ved to personer).
Som du jo nok har luret er Botel en sammentrækning af ordene Boat og Hotel.
På dette botel kan du nyde godt af faciliteter som bar/lounge, tagterrasse, parkering og wifi på fællesarealer.
Du bliver indkvarteret på værelse med blandt andet wifi, tv og bruser.
Bemærk desuden at du også kan vælge at bo i et af bogstaverne (B, O, T, E eller L) øverst på båden. De er skøre de hollændere. Prisen og tilgængeligheden er anderledes for disse værelser, så det må du selv lige tjekke ud på TripAdvisor.
Hvis du vil se nærmere på overnatningsstedets nærområde, kan du gå på opdagelse i det interaktive kort herunder.
Flybilletter fra København til Amsterdam
På momondo.dk har jeg fundet tur/retur flybilletter til Amsterdam til kun kr. 446. Du flyver fra København med Norwegian.

Bemærk at du lander i Schiphol lufthavnen i Amsterdam, hvorfra du selv står fra transporten til Amstel Botel. Det er en tur på cirka 23 kilometer.
Stemningsbilleder fra Amsterdam

