rejsetag

Det er ikke mærkeligt, at de fleste af os elsker at rejse. Det er en mulighed for at koble af, udskifte hverdagens sceneri og få en helt ny livsenergi. Spændingen er typisk i højsædet, og derfor vil man gerne sørge for, at alt er i orden og at man husker alt hvad man skal bruge. Det kan dog være svært at pakke til en ferie. Man vil så nødig glemme noget, men det er bare heller aldrig en fordel at overpakke. Vi har derfor samlet de bedste pakketips, som du kan bruge til din ferie.

Pak kufferten korrekt

 

Pak klassisk

Når du skal ud og rejse, så er det vigtigt, at du udnytter pladsen optimalt, især i forbindelse med din garderobe. Derfor kan du godt efterlade ’de der røde bukser, som du købte for flere år siden, og som du aldrig har gået med siden’ – Dem kommer du næppe til at få brug for på din korte ferie, selvom det virker som en god idé, når du står i hjemmet og pakker. Når du pakker, så spørg dig selv ’hvad er virkelig nødvendigt?’.

Du har kun så meget plads i din kuffert. Derfor er det vigtigt, at når du pakker, at du gør det praktisk, klassisk og alsidigt. Sørg for at det tøj, som du tager med, går sammen på kryds og på tværs, så der ikke er noget, der kun kan bruges én gang. Det er selvfølgelig forståeligt, hvis du gerne lige vil have den ene fine kjole med, som kun er tænkt til en særlig aften. Men generelt skal du huske, at det tøj du pakker, skal kunne bruges sammen og gerne på mere end en måde.

Værdigenstande i håndbagagen

Flyselskaber er efterhånden gode til at passe på vores bagage, men det er bare aldrig ideelt at løbe risikoen. Når du derfor står derhjemme og pakker, så del dine ting op i to kategorier: kufferten og håndbagagen. Din håndbagage skal gerne holde alle dine uundværlige værdigenstande, så du har let adgang til dem og de er i sikkerhed under hele turen. Dette er ting som dit pas, din pung, dit boardingkort og din elektronik. Håndbagagen er også ideel til snacks og underholdning for at gøre den overordnede tur lidt bedre.

Værdigenstande i håndbagagen

Huskelisten

En ferie kan variere meget fra sted til sted og det samme gælder for ens bagage. Der er nemlig stor forskel på, hvad man har behov for alt efter, hvor man tager hen og hvad der er tilgængeligt i området. Vi har dog sammensat en pakkeliste med de essentielle elementer, som typisk går igen til hver en ferie. Husk disse 15 fornødenheder og så kan din rejse aldrig gå helt galt:

  1. Pas
  2. Flybilletter
  3. Pung, kreditkort og penge (lokal valuta)
  4. Kørekort
  5. Personlig medicin
  6. Mobiltelefon + oplader
  7. Adapter
  8. Høretelefoner
  9. Solbriller
  10. Kamera
  11. Toilettaske + indhold
  12. Badetøj
  13. Håndklæde
  14. Bæltetaske / lille taske eller lignende
  15. Solcreme + after sun

Sidst men ikke mindst en god kuffert

Der er ingen rejse uden en god kuffert. Den er dit primære ”hjem” under enhver tur, der holder og gemmer alle dine personlige ejendele, samt eventuelle shopping indkøb. Et skrækscenarie under alle rejser er altid, om kufferten nu ankommer sikkert. For der findes sjældent en større hovedpine end at miste sin kuffert på en ferie. Derfor er det en god idé at købe en kuffert, der skiller sig ud fra mængden og samtidig er af høj kvalitet, så den kan klare alle udfordringer du måtte møde på din ferie.