Har du mod på at prøve et alternativ til de gængse storbydestinationer som f.eks. Berlin, London og Paris? Så er en weekend i Kaunas måske noget for dig. Kaunas er en hyggelig lille storby med cirka 300.000 flotte indbyggere. Det er den næststørste by i Litauen.

Denne weekendtur til Kaunas ligger i slutningen af april, når solen for alvor begynder at titte frem og byen viser sig fra sin absolut bedste side. For kun kr. 1.022 får du to overnatninger på lækkert 4-stjernet hotel centralt i byen og fly tur/retur fra København.

Rejseperioden er fra den 28. – 30. april.

Kaunas i Litauen

“Hvad dælen skal jeg i Kaunas?”, spørger du måske. Dit ophold er jo ikke så langt, så først og fremmest skal du forkæles på det 4-stjernede Daugirdas Old City Hotel, men hvis du vover dig ud i byen, venter der dig også mange oplevelser.

Kaunas er en historisk by med en hyggelig bymidte, der vrimler med gode restauranter, caféer og barer. Priserne i Litauen er stadig på et rimeligt niveau, så pengene rækker længere end de fleste andre steder i Europa.

Daugirdas Old City

trivago.dk har jeg fundet det lækre 4-stjernede hotel Daugirdas Old City i hjertet af Kaunas – kun 50 meter fra det gamle torv. Du får begge overnatninger for kun kr. 495 (per næse ved to personer).

Daugirdas Old City - Kaunas i Litauen
Screenshot fra trivago.dk

Hotellet byder på gratis wi-fi, tv, aircondition og har egen hyggelig restaurant. Det er også muligt at tilkøbe morgenmad på hotellet.

Fra hotellet har du kort afstand til mange af Kaunas’ største seværdigheder. F.eks er der kun 100 meter til det historiske Perkunas-hus og 5 minutters gang til Kaunas smukke domkirke.

Tjek hotellets hyggelige nærområde via det interaktive kort herunder.

> BOOK HOTEL

Fly til weekend i Kaunas

Det er relativt billigt at flyve til Kaunas. På momondo.dk har jeg fundet tur/retur billetter til kr. 527. Du flyver med Ryanair fra København.

Flybilletter til Kaunas i Litauen
Screenshot fra momondo.dk

Vær opmærksom på at du selv står fra transporten fra lufthavnen i Kaunas til hotellet i bymidten. Det er en tur på cirka 17 kilometer. Læs mere om dine muligheder for f.eks. at tage turen med bus.

> BOOK FLYBILLETTER

Stemningsbilleder fra Kaunas

Den gamle bydel - Kaunaus i Litauen
Den gamle bydel i Kaunas

Kaunas i Litauen

 

Panorama view over Kaunas i Litauen

Vytautas kirken - Kaunas i Litauen
Vytautas kirken

Weekend i Kaunas - Litauen